Jordens indre
Torsdag den 24. oktober 2019 19.30
Vejle Musikteater - Store Sal
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Køb

Iben Hjejle spiller den anerkendte jordskælvsforsker Inge Lehmann og Jesper Lohmann er Niels Bohr i Folketeatrets forestillingsserie om kendte, danske kulturpersonligheder.

”Du skal vide, hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves”, konstaterer jordskælvsforskeren Inge Lehmann i et tilbageblik på sit liv. Hun var stort set ene kvinde i en akademisk mandeverden i midten af 1900-tallet, og selvom det kan synes længe siden, kan mange kvinder stadig spejle sig i hendes oplevelse. I 1936 påviser hun, at jorden har en fast, indre kerne, men anerkendelsen udebliver. Inge tvivler på sig selv; hvis det virkelig kan passe, det hun har opdaget, så MÅ der jo være en mand, der har opdaget det før hende! Hun kæmper med det danske forskermiljøs fordomme og forskningen er henlagt til fritiden, hvor hun i seismologien observerer nogle jordskælvsbølger, der ikke stemmer overens med den hidtidige antagelse af, at jordens indre er flydende.

I JORDENS INDRE tages den dramatiske frihed at lade Niels Bohr repræsentere de mandlige kolleger, som modarbejdede Inge på dansk jord. Inge har et skarpt blik på selvovervurderende mænd, så hun og Bohr har deres kampe.

Men i det store udland har man lagt mærke til hendes opdagelse, og hun inviteres til USA og slår sig ned som underviser og forsker. Hun møder også den velansete forsker Harold Jeffreys, med hvem hun indleder et livslangt venskab og en forelskelse. Inge Lehmann, som forblev ugift, døde i 1993 som 104-årig, og skrev sin sidste videnskabelige artikel, da hun var 99 år gammel. Trods hendes banebrydende forskning er hun stort set ukendt i Danmark. Først i 2017 fik hun i København et anerkendende monument ved siden af en buste af Niels Bohr på Frue Plads.

Der udarbejdes skolemateriale.

Medvirkende:
Iben Hjejle, Jesper Lohmann, Laura Bro, Troels Malling, Roberta Hilarius Reichardt
Instruktion: Victoria Meirik
Scenografi: Rebeka Ventzen
Dramaturgi: Geir Sveraas, Ninette Mulvad
Foto: Gudmund Thai

Dato 24. oktober 2019
Store Sal kl.19.30
Varighed:
Arrangør: Folketeatret og Vejleegnens Teaterforening
Nummererede pladser i Store Sal

Adgang 20 min. før showstart.
Billetkontoret på Vejle Musikteater har udover normal åbningstid åbent en time før forestillingen.

Handicappladser bookes hos Vejle Musikteater.

Spis i Cafe Unoden, Vejle Musikteater, før forestillingen.
Bestilling på www.vejlemusikteater.dk tlf. Cafe Unoden 79432020

Spis i Restaurant Noden, Hotel Scandic, før forestillingen.
Bestilling på www.restaurantnoden.dk tlf. Restaurant Noden 76700000

Andre kunder, der købte "Jordens indre", har også købt:
Adressaten Ubekendt
Skatteøen
2 på tur
Scener fra et ægteskab

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Kundelogin

Basket Points array(0) {
}
Debitor Points array(0) {
}
Total Points array(0) {
}

Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Powered by Billetten A/S
Server-id: 16.20
Cookiepolitik